Foreningsundersøgelse

Foreningsundersøgelsens formål

Idrætsrådet ønsker at styrke indsatsen omkring breddeidrætten og dermed øge den fysiske aktivitet i Herning Kommune. Så formålet med at lave en foreningsundersøgelse i Herning Kommune, var at blive klogere på hvordan foreningslivet har det, hvilke succeser og hvilke udfordringer foreningerne har, hvilke indsatsområder foreningerne vil arbejde med fremadrettet og på hvilke områder de har brug for hjælp og støtte.  

Forud for undersøgelsen har rådet arbejdet med konceptet Aktiv Herning, som en samlende paraply for udvikling af idræts- og foreningsliv i Herning Kommune. Svarene fra foreningsundersøgelsen vil være med til at danne et fundament i det arbejde og vil give et billede af hvilke indsatser der fremadrettet skal satses på, så de foreningsnære behov opfyldes og foreninger kan blive mere attraktive - både for allerede aktive såvel som inaktive borgere

Undersøgelsen kan desuden være nyttig, hvis Herning på et tidspunkt skal være Bevæg dig for livet-kommune. I forhold til en Bevæg dig for livet-aftale vil der være behov for yderligere perspektiver, da det ikke alene vil være en indsats der er baseret på foreninger, ligesom samarbejdspartnerne omkring en Bevæg dig for livet-indsats vil være mange og varierede.

Her på siden kan du løbende holde dig orienteret om undersøgelsen - indtil videre kan du læse om Foreningssparringen, som fandt sted på medlemsmødet.

Undersøgelsens facts

  • 233 foreninger har modtaget undersøgelsen
  • 117 har besvaret undersøgelsen
  • 3 foreninger har ikke fuldført undersøgelsen
  • 51,28 % af de adspurgte er små foreninger med 0-99 medlemmer
  • 65 forskellige aktiviteter repræsenterer de foreninger der har besvaret

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med DGI Midtjylland. Respondenterne er opdelt således, at de foreninger, som både er medlem hos DGI og Herning Idrætsråd, har modtaget undersøgelsen fra DGI og de foreninger der kun er medlem i Herning Idrætsråd, har modtaget undersøgelsen herfra. Undersøgelsens spørgsmål har været opdelt, så den første halvdel af spørgsmål har været identisk i begge udsendelsern og den anden halvdel af spørgsmålene er tilpasset til hhv. DGI og Herning Idrætsråd.

Adresse

Herning Idrætsråd:

Sportcenter Herning,

Holingknuden 3,

7400 Herning

Kontakt Info

Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Telefon: +45 96 28 86 60

 

CVR: 30 43 76 83