Vilkår for tilskud til idrætsmateriel (pr. 1.1.2018)
På bestyrelsesmøde tirsdag d. 14. november 2017 opnåedes enighed om følgende nye vilkår for tilskud til idrætsmateriel.
Formål med puljen
1) At støtte idrætsmateriel til forenings-/aktivitetsudvikling
- Nye tiltag der skaber medlemsfremgang
- Mange kan benytte materiel
- Samarbejde mellem foreningerne (dele materiel)
- Nyt og idrætsmateriel til glæde for mange
- Nødvendig udskiftning pga. slitage
Kvalificeret ansøgning
Herning Idrætsråd ønsker mere kvalificerede ansøgninger, hvor overvejelser i forhold til anskaffelserne præsenteres. Ansøgning og sagsbehandlingen vil tage udgangspunkt i følgende:
- Antal medlemmer der får glæde af anskaffelsen
- Benyttelsesgrad - klar plan for hvor mange og hvor ofte
- Holdbarhed
- Nødvendighed for kerneaktiviteten
- Aftale med andre foreninger om at dele udstyr
- Hvor ofte har foreningen modtaget tilskud
- Budget
Hvem kan søge
Herning Idrætsråds medlemsforeninger og deres underafdelinger.Støttes ikke
- Inventar herunder standardudstyr i haller
- Faciliteter (eks. anlæg, mål, tavler mv.) herunder kommunale haller
- Løbende driftsudgifter (bolde, kegler, ketsjere, bats, kegler, net, vægte mv.)
- Personligt udstyr (tøj, sko, beskyttelse, høreværn mv.)
Delvis tilskud (10% pr. påbegyndt kr. 10.000 max. kr. 14.000)
- Nødvendig udskiftning idrætsmateriel pga. slidtage
Fuldt tilskud (50% af udgifter fratrukket de første kr. 7.000 max. kr. 14.000)
- Idrætsmateriel til ny aktivitet (flere medlemmer, skolesamarbejde mv.)
- Idrætsmateriel til øget aktivitet (flere medlemmer, skolesamarbejde mv.)
- Idrætsmateriel i samarbejde med andre foreninger ell. afdelinge
- Hvis ansøgningerne til 'fuldt tilskud' overstiger puljens rådighedbeløb vil alle ansøgninger af den type blive reduceret procentvis ud fra det bevilgede tilskud.
- Er der ved årets slutning overskud i forhold til puljerne til idrætsmateriel og kursus gives yderligere tilskud.
Økonomi og ansøgning
Økonomi
- Samlet køb skal være på minimum kr. 7.000 – ikke afhængig af enhedspris.
- Hver forening/underafdeling kan få udbetalt max. kr. 14.000 årligt
- Støttegraden er maks. 50 %, men fastsættes af tilskudsudvalget i forhold til vægtning og det samlede antal ansøgninger.
- Finansieringsbudget, inkl. tilskud fra sponsorer, fonde mv. skal oplyses
- Dokumentation i form af faktura og betaling skal indsendes før udbetaling af tilskud
Ansøgning
Ansøgning finder sted via blanket i Conventus.
Log ind i foreningens Conventus-administration og find under Arkiv > Blanketter > Herning Idrætsråd - Ansøgning om støtte til idrætsmateriel.
Ansøgningstidspunkt
- Der er ansøgningsfrist henholdsvis d. 1. april, 1. september og 31. januar.
- Ansøg gerne før investering
- Muligheden for at ansøge bortfalder efter 31. januar i året efter investeringsåret.
- De nye vilkår er gældende pr. 1. januar 2018
Herning Idrætsråd kan føre kontrol med ovenstående med bagudrettet virkning.
Eksempel: | 1 | 2 | 3 |
---|---|---|---|
Køb af materiel | kr. 7.000 | kr. 12.000 | kr. 40.000 |
Bundfradrag | kr. 7.000 | kr. 7.000 | kr. 7.000 |
maks. 50% tilskud af (kan reduceres) | kr. 0.000 | kr. 5.000 | kr. 33.000 |
Tilskud | kr. 0.000 | kr. 2.500 | kr. 14.000 |
Opdateret: 4. juni 2019